Togføreren er da bare ligeglad!

Så må det være på tide, at jeg kommer af med lidt galde igen 🙂

Dagen i dag startede som alle andre dage – jeg snoozede de første 20 min. væk og langt om længe stod jeg så søvndrukken ud af sengen. Hader at stå op kl. 6.00 hver morgen! For jeg kan ikke finde ud af at gå ordentlig tid i seng…er B-menneske med kæmpestort B. Hvem der bare havde et job, hvor man kunne komme og gå efter forgodtbefindende. Det er så nok de færreste jobs, hvor det kan lade sig gøre, meeen man har jo lov til at drømme..

Nå, men jeg skulle så med toget som sædvanlig, og da jeg kom ned til stationen, kom jeg i et større dilemma….skulle jeg have min morgenkaffe eller skippe den!?!? Der var 4 min. til mit tog gik, så jeg overtalte mig selv til at få mit morgenshot af energi. Men men men, skulle aldrig have lyttet til den lille mini-Josie-djævel, der sidder på min ene skulder, for det endte med, at jeg måtte fare efter toget som en gal, og jeg nåede faktisk også toget….hvis det ikke lige var, fordi at togchauffutten havde lyst til at låse dørene lige som, jeg kom hen til toget. Han stod med hovedet ud af vinduet, som togførere nu ynder at gøre, så han så mig udmærket godt komme sprintende det bedste, som FitnessDK har lært mig med min kaffe plaskende ud til alle sider, men han ignorerede mig bare og biiiiiip biiiiip biiiiiiiiiiip – så var dørene lukkede!!! DAAAMN YOU, TRAIN-MAN!

Überperfekt start på dagen! Håber at i morgen bliver bedre.. Men hvordan kan den andet, når det er weekend lige om lidt!? 😉

Nu vi (jeg) taler om idiotiske chaufførere, så fortalte min bror mig i går, at han var lige ved at blive kørt ned af en bus. Han var på vej over et fodgængerfelt (og der VAR grønt), da en svingende bus strejfede ham, fordi den ikke liiige så, at der altså kom en person gående. Fik virkelig en klump i halsen da jeg hørte det, for det viser virkelig, hvor galt det kan gå på ingen tid. Så man skal virkelig være glad for det, man har og værdsætte hver eneste dag. Ved godt at det lyder lidt helligt, men det er jo ikke engang løgn!

Så dagens råd til dig er: Ring til en du holder af og fortæl hvor meget personen betyder for dig. Eller kontakt én du ikke har talt med i lang tid og få en god snak. Måske betyder det ikke det vilde for dig at gøre, men det kan betyde alverden for modparten 🙂

Vi læses ved!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s