Livsstilsændring

Dagens morgenmad – naturel yoghurt, fiber-havregryn fra Nutana, gojibær, tranebær og hasselnødder

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er en pige med former. Har dog vejet 20 kg. mere end jeg gør nu, men har endnu ikke nået min idealvægt. De sidste kg. vil simpelthen ikke give slip! Jeg dyrker motion 3-4 gange om ugen og tænker meget over min kost, men alligevel ryger der jo også et par øl indenbords i ny og næ – og desværre også brød, kartofler og pasta. Jeg har besluttet, at jeg vil lægge de ting helt på hylden for en stund for at give den en ekstra skalle og smide de sidste kg., så jeg langt om længe kan nå mit mål.

I sidste uge købte jeg “Verdens Bedste Kur” for at få et ekstra skub i den rigtige retning. Har endnu ikke taget den i brug, men der er en del interessant læsning samt en masse gode opskrifter. Bogen beskriver ikke en decideret kur, men nærmere en livsstilsændring. Jeg kunne aldrig finde på at gå på slankekur. Det er heller ikke sådan, jeg tabte de 20 kg. Det gjorde jeg ved at ændre mine kostvaner fuldstændig og begynde at motionere – dyrkede stort set ingen motion indtil da.

Derudover har jeg købt “Den store bog med Low-Carb opskrifter”. Bogen består af 365 forskellige opskrifter på bl.a. morgenmad, frokost og aftensmad – og som titlen antyder, har de alle et lavt kulhydratindhold. Det er simpelthen en super bog, og jeg kan varmt anbefale den, hvad enten man som jeg er semi-vegetar (har altid kun spist fisk og fjerkræ), eller om man er den helt store kødelsker. Indtil videre har jeg lavet et par opskrifter derfra, men det vil jeg skrive om på et senere tidspunkt.

Aftensmad med bl.a. langefisk, spidskål og risnudler – ikke helt så “farligt” som alm. pasta 😉

Vil skrive om min “mission” løbende fremover så I kan følge med i, hvordan det skrider frem 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s