Tag Archives: by malene birger

Copenhagen Fashion Week

Modeugens programoversigt
Pressebus som f.eks. journalister og skribenter (dermed også mig :-)) bliver kørt rundt i til de forskellige shows

Jeg har drønende travlt, selv om jeg rent faktisk har ferie i denne uge – meget heldigt for ellers ved jeg ikke, hvordan jeg skulle have nået alt det, jeg har på agendaen.

I går var jeg som sagt til Freya Dalsjös åbningsshow, og det var super fedt! Cool tøj og lækker musik. I kan se en video fra showet herunder.

Video fra Freya Dalsjö SS13, Copenhagen Fashion Week

Om aftenen var min veninde og jeg så til Henrik Vibskovs SS13-show, og damn det var noget af en oplevelse! Han er simpelthen så kreativ den mand, og det ses tydeligt både i selve opsætningen af showet og naturligvis i hans kollektion. Vil egentlig lade videoen nedenfor tale for sig selv. Læg mærke til den lyserøde, gigantiske tunge på catwalken og at Vibskov udelukkende bruger mørke modeller i showet.

Video fra Henrik Vibskov SS13, Copenhagen Fashion Week

I aften står den på By Malene Birger show, men det er ren fornøjelse – det vil altså sige, at jeg ikke skal skrive om dette show for Modesektionen.dk. Efterfølgende tager min veninde og jeg nok til hendes afterparty på Simons 🙂

Der er i øvrigt lige kommet et splinternyt interview op på Modesektionens hjemmeside med Jackie-Lee Navarro. Her kan du bl.a. høre om hendes forhold til mode og modeugen.

Reklamer